Din konto
Brugernavn
Kodeord
 
Opret en konto
Glemt kodeord

Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tom

Hotte Tilbud
Ingen tilbud i øjeblikket

Nyhedsbrev



Varesøgning Søg

1. KØB HOS NET-TEC:

Der er ikke indgået en bindende købeaftale med Net-tec, før De har modtaget en ordrebekræftelse fra net-tec.

 

2. PRISER:

Alle priser er inkl. 25 % moms og i Danske kroner, hvor intet andet nævnes.

Priserne er kun gældende indenfor Danmarks grænser, eksl. Færøerne og Grønland.

Der tages forbehold for:

Valutaændringer

force majeure

leveringssvigt

afgiftsændringer

udsolgte varer og trykfejl

 

3. SALG GENERELT:

Den angivne pris ved bestillingstidspunktet, er den gældende bestillingspris.

Net-tec forbeholder sig ret til at påregne et bestillingsgebyr på DKK 25,00 inkl. moms, hvor bestillingen ikke er foretaget via Net-tec´s hjemmeside.

En bestilling slettes, såfremt den ikke er afhentet senest 3 hverdage efter bestillingen.

Afhentningsvarer faktureres til den aktuelle pris på bestillingstidspunktet, og prisen ændres IKKE hverken ved prisfald eller stigning.

 

4. SÆRLIGT OM BUTIKSSALG:

Butikssalg: køb som er foretaget i vores butik på Vardevej 54 i Tarm.

Afhentning i butikken og bestilling foretaget i butikken via vores hjemmeside.

Ved butikssalg er der INGEN kontant returret, da man har lejlighed til, at undersøge varen inden overdragelsen/risikoovergangen sker.

Varen skal tilbageleveres i original og ubrudt emballage, da varen efterfølgende skal kunne sælges som ny.

 

5. LEVERING:

Der tages forbehold for udsolgte varer og udskudt leveringstid hos Net-tec´s grossister.

 

6. AFBESTILLINGER:

Ønsker De at afbestille eller annullere en allerede afgivet bestilling, bør det som udgangspunkt ske på samme måde som bestillingen er foretaget.

Alternativt kan det ske ved, at fremsende en e-mail med mærket " Afbestilling ". Her bør bestillingstidspunkt samt ordrenummer fremgå.

Har De modtaget en ordrebekræftelse pr. e-mail kan denne returneres til afsender med teksten " Afbestilling ! " indsat i emnetekst. Afbestilling bør ske inden kl. 14:00 samme dag, som bestillingen er foretaget.

 

7. BETALING:

De mulige betalingsmåder er:

Dankort

Overførsel ( Nordea kunder )

Efterkrav

Kontant (kun butikssalg)

Der er ikke mulighed for forudbetaling, idet kundens retsstilling her, er væsentlig dårligere end ved andre former for betaling.

Online betaling med Dankort foregår via en krypteret side.

Ved betailingsdelen på vores hjemmeside ser du en lille hængelås på bundlinien i din browser - det er din sikkerhed for, at de oplysninger du sender på internettet ikke kan læses af andre.

8. REKLAMATIONSRET:

Der ydes 2 års reklamationsret på produkter købt hos Net-tec. Forskellen på reklamationsret og garanti kan ses under

Køberegler

. Er der yderligere reklamationsret eller garanti, vil det fremgå særskilt af fakturaen.

Skulle varen mod forventning gå i stykker under reklamationsperioden, repareres denne vederlagsfrit på vort eller producentens værksted.

Skade på produktet som skyldes betjeningsfejl, håndteringsfejl, modifikationer eller groft misbrug fra brugerens side, er ikke dækket af reklamationsretten. Herunder hører også ændring af tilførte strømstyrke og clock frekvens til enhver relevant komponent.

Net-tec kan ikke gøres ansvarlig for tab af kundens data, med mindre det følger direkte af dansk lovgivning.

 

9. ANVENDELSE AF REKLAMATIONSRETTEN:

Reklamation angående fejl og mangler skal meddeles Net-tec inden rimelig tid efter varens modtagelse.

Kunden opfordres på det kraftigste til, at afgive erklæring omkring produktets fejl eller mangel i forbindelse med reklamationen, idet undladelse kan betyde en forlængelse af afhjælpningsprocessen grundet fejlsøgning.

Komplette Pc-systemer, som ikke er købt samlet eller monteret af Net-tec og hvor der skal fortages fejlsøgning, vil Net-tec beregne tiden til fejlsøgning med timetaksten DKK 150 pr. halve time inkl. moms. Produkter der er omfattet af reklamationsretten og som er defekte vil herefter blive omskiftet til timetakst. Ønsker man ikke, at Net-tec foretager fejlfinding skal det defekte produkt afmonteres og sendes separat.

Net-tec kan ikke gøres ansvarlig for tab af kundens data, med mindre det følger direkte af dansk lovgivning. Net-tec opfordrer derfor kunden til at tage kopi / backup af samtlige data. I det omfang Net-tec måtte være ansvarlig, er ansvaret begrænset til det direkte tab og omfatter således ikke følgeskader på tilsluttet udstyr og indirekte tab såsom tabt arbejdsfortjeneste, transportomkostninger, driftstab, installationsomkostninger m.v.

Varer der ikke indgår under reklamationsretten og/eller modtages uden forsvarlig emballage, vil blive omemballeret og der vil blive opkrævet et beløb svarende til Net-tec´s udgifter til nødvendig og forsvarlig emballering.

Varer der returneres på efterkrav eller som sendes uden porto nægtes modtaget af Net-tec.

 

10. TILBAGESENDTE VARER SOM IKKE INDEHOLDER FEJL:

Ved tilbagesendelse af defekte eller forkerte varer til Net-tec, hvor fejl eller defekt, defineret og angivet af kunden, ikke konstateres, vil varen blive tilbagesendt til kunden inklusiv et testgebyr.

Testgebyret er DKK 150 pr. halve time inkl. moms. Testgebyret beregnes på baggrund af tid forbrugt i forbindelse med test og fejlsøgning.

Medsendes der tilbehør, skal antal og produktbeskrivelse medfølge. Medfølger der tilbehør, som ikke umiddelbart fremgår på det medsendte RMA skema (reklamationsskema), kan Net-tec ikke gøres ansvarlig for eventuel bortkomst af disse effekter.

Varer bør returneres med en fakturakopi hvor købstidspunktet for det reklamerede produkt fremgår, da varen ellers vil blive henlagt indtil der foreligger fakturakopi og evt. fejlmeddelelse på produktet.

 

11. FORSVARLIG RETURNERING:

Alle produkter, der returneres til Net-tec skal være forsvarligt indpakket.

Ved CPU'er, ram, harddiske m.v. skal disse sendes tilbage i en kasse eller lignende. Skade som følge af mangelfuld emballering kan medføre, at Deres rettigheder bortfalder.

Net-tec anbefaler, at varen returneres via Post Danmark, og at varen sendes som pakkepost. På den måde er der mulighed for at spore pakken i Post Danmarks system og det fjerner dermed enhver tvivl om, hvorvidt varen er blevet udleveret til Net-tec. Yderligere har kunden mulighed for, at kunne efterlyse pakken såfremt udlevering ikke har fundet sted.

Alle produkter, der modtages fra Net-tec indpakket i antistatisk materiale, skal ifald de returneres være indpakket i tilsvarende antistatisk materiale. Sker dette ikke, kan varen tage skade, hvilket kan resultere i bortfald af Deres rettigheder.

 

12. KOMPATIBILITET:

Net-tec kan ikke holdes ansvarlig for kompatibilitetsproblemer, som følge af ændringer i en konfiguration af Net-tec´s sammensatte komponenter.

Net-tec kan ikke holdes ansvarlig for kompatibilitetsproblemer mellem hardwareløsdele ved køb til selvmontering.

 

13. Er de i tvivl:

Kontkt os på tlf 97373707 eller HYPERLINK "mailto:salgsbetingelser@net-tec.dk" mail@net-tec.dk

 

14. SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR ERHVERVSDRIVENDE:

Der gælder de samme salgsbetingelser som for forbrugere, dog med følgende modifikation.

Der er ingen fortrydelsesret for erhvervsdrivende

Der gælder 1 års reklamationsret fra oprindelig fakturadato. Ombytning eller reparation medfører ikke, at der løber en ny 1 års reklamationsperiode

Net-tec forbeholder sig ejendomsretten til varer købt på kredit, indtil den fulde købesum er erlagt

Alle omkostninger i forbindelse med håndhævelse af ejendomsforbeholdet påhviler køberen.

Der påløber renter fra forfaldsdatoen med 1% pr. påbegyndt måned.

 

 

1. REKLAMATIONSRET:

Reklamationsretten er kundens ret til, at reklamere over en vare, der har fejl eller mangler, som var til stede da varen blev solgt. Kunden har to år til, at finde fejl eller mangler på varen, som beviseligt er sælgerens ansvar. Reklamationsret er kundens lovfæstede ret. Dog skal der henvendes til formodningsreglen punkt 5.

 

2. GARANTI:

Garanti er en særlig aftale, der indgås mellem køber og sælger. Hvis kunden og sælgeren enes om, at der skal være en garanti på to år for en vare, så kan kunden i denne periode klage over alle typer af fejl og mangler. Det er i dette tilfælde sælgers ansvar at at bevise, at fejlen skyldes misligehold fra kundens side. Garanti er ikke kundens lovfæstede ret.

 

3. OMBYTNINGSRET:

Forbrugeren kan som udgangspunkt kræve, at få ombyttet en vare i stedet for at acceptere sælgers tilbud om, at få varen repareret. Det var omvendt indtil 1 januar 2002. Der er dog et meget vigtigt forbehold: Forbrugeren kan kun kræve ombytning, hvis ikke kravet påfører sælger uforholdsmæssige omkostninger i forhold til en reparation.

 

4. RIMELIG TID:

I den nye købelov har forbrugeren altid to måneder til at reagere efter, at en fejl eller mangel ved en vare er opdaget. Man betragter således reklamationer inden for 2 måneder, som værende inden rimelig tid og dermed i overensstemmelse med loven. Reklamation kan godt foretages senere end to måneder og stadig være i rimelig tid, men det må antages at høre til sjældenhederne.

 

5. FORMODNINGSREGLEN:

Den sidste væsentlige ændring af købeloven, er den såkaldte formodningsregel, der betyder, at inden for de første seks måneder efter et køb formodes det, at fejlen var til stede ved købet.

 

1. DEN 14 DAGES FORTRYDELSESRET:

I forbrugerkøb hvor bestillingen af varer foretages via telefon eller Internettet har forbrugeren 14 dages fortrydelsesret.

Fortrydelsesretten løber fra det tidspunkt hvor varen overdrages til forbrugeren. Skulle købet fortrydes indenfor 14 dage tilbagebetaler vi varens pris.

For at kunne benytte fortrydelsesretten, skal varen være afleveret til Postdanmark eller anden fragtmand senest 14 dage efter modtagelsen.

Betingelsen for at anvende fortrydelsesretten er, at varen tilbageleveres i væsentlig samme stand, som ved overdragelsen. Hvis varen ikke tilbageleveres i væsentlig samme stand, ansættes varen skønsmæssigt af Net-tec ud fra en mulig salgsværdi.

Med hensyn til software skal forseglingen være ubrudt.

Ved anvendelse af fortrydelsesretten skal varen venligst returneres i ORIGINAL EMBALLAGE.

Varen skal returneres i væsentlig samme stand og mængde. Hvis varen er taget i brug bortfalder returretten.

Se dette

HYPERLINK "http://www.fs.dk/jura/fjura/jb95/jb061001.htm" \t "_blank"

Ved montering af PC-systemer sammensat efter kundens ønske, er der ikke længere fortrydelsesret fra og med det tidspunkt, hvor kunden har givet samtykke til at monteringen kan begynde.

Omkostninger ved at sende varen tilbage påhviler forbrugeren.

Net-tec returnerer beløbet inden 30 dage i overensstemmelse med forbrugeraftalelovens § 12c.

 

2. SÅDAN RETURNERER DE VAREN:

Der er tre måder hvorpå De kan returnere varen på:

 

De kan nægte at modtage varen fra postvæsnet.

I denne sammenhæng beder vi Dem om, at gøre postvæsnet opmærksom på, at De straks kan returnere varen til Net-tec.

 

De kan modtage varen fra postvæsnet og efterfølgende inden for de 14 dage, returnere varen til Net-tec.

I denne sammenhæng beder vi Dem vedlægge en kopi af fakturaen for de købte varer, som dokumentation for at den/de returnerede varer er købt hos Net-tec.

Mærk pakken ”Fortrydelsesret” og vedlæg kopi af købsfaktura, som dokumentation for, at den/de returnerede varer er købt hos Net-tec. Beløbet returneres ved check udstedt til personen, som fremgår af købsfakturaen.

Returnering som følge af fortrydelse sker på købers egen regning! Net-tec anbefaler, at varen returneres via Post Danmark, og at varen sendes som pakkepost. På den måde er der mulighed for at spore pakken i Post Danmarks system og det fjerner dermed enhver tvivl om, hvorvidt varen er blevet udleveret til Net-tec. Yderligere har kunden mulighed for, at kunne efterlyse pakken såfremt udlevering ikke har fundet sted.

 

De kan aflevere varen i butikken indenfor 14 dage.

Adressen er Net-tec, Vardevej 54, 6880 Tarm. Åbningstider : 1300 – 1730

 

Varer der returneres på efterkrav eller som sendes uden porto nægtes modtaget af Net-tec

 

3. FORSVARLIG RETURNERING:

Alle produkter der returneres til Net-tec skal være forsvarligt indpakket.

Ved CPU'er, ram, harddiske m.v. skal disse sendes tilbage i en kasse eller lignende. Skade som følge af mangelfuld emballering kan medføre, at Deres rettigheder bortfalder.

Alle produkter, der modtages fra Net-tec indpakket i antistatisk materiale, skal ifald de returneres være indpakket i tilsvarende antistatisk materiale. Sker dette ikke, kan varen tage skade, hvilket kan resultere i bortfald af Deres rettigheder.

 

4. ER DE I TVIVL:

Såfremt der måtte opstå tvivllsspørgsmål, anbefaler Net-tec, at De retter henvendelse til

HYPERLINK "mailto:fortrydelsesret@net-tec.dk"

fortrydelsesret@net-tec.dk

eller på telefon 97373707


 
Forhandler login
Net-Tec - Vardevej 54 - 6880 Tarm - CVR: 19799786 - Bank: Nordea - Reg.nr.: 9649 - Kontonr.:8128953222
Copyright © 2003 - 2019, Alle rettigheder forbeholdt, Net-Tec.dk - Betingelser